Forskere finder vigtige forskelle på aber og menneskers hjerner

Et vigtigt bidrag til forståelsen af dyremodeller, siger dansk hjerneforsker.

Chimpanser og mennesker deler mange gener, men der er også åbenlyse forskelle. Også i hjernen, og nu har forskere fundet frem til afgørende forskelle i de ellers nært beslægtede hjerner. Det skriver Videnskab.dk.

Et internationalt forskerhold har undersøgt hjernevæv fra mennesker, chimpanser og makakaber og identificeret en række gener, som er unikke for mennesker. Resultaterne er netop publiceret i et studie i det anerkendte tidsskrift Science.

– Vores hjerner er tre gange større, har mange flere celler og derfor mere regnekraft end chimpanser eller aber, fortæller Andre M. M. Sousa, en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

– Men der er også udtalte små forskelle mellem arterne i hvordan cellerne fungerer og danner forbindelser, siger han i pressemeddelelsen

Aber mangler sygdomsgen

Forskerne har blandt andet fundet ud af, at der er store ligheder mellem menneske- og abehjernerne i flere hjerneregioner. Blandt andet i pandelappen, den forreste del af hjernen, som blandt andet er forbundet med højere læring, som ellers er noget af det, der adskiller aber og mennesker mest.

Læs mere på Videnskab.dk: Glemsomhed kan være et tegn på en velfungerende hjerne

Til gengæld er der tydelige forskelle i den del af hjernen, der kaldes striatum. Her er genet TH, som er vigtigt for produktionen af signalstoffet dopamin, slet ikke til stede i aberne. Dopamin har blandt andet betydning for indlæring. Genet, som altså mangler hos aberne, forekommer også mere sjældent blandt mennesker med Parkinsons sygdom.

Forskerne kunne også se, at mennesker har en større forekomst af et særligt gen, MET, som er koblet til autisme.

Vigtigt studie for andre forskere

Studiet bidrager med vigtig viden til hjerneforskningen, siger en dansk forsker, som Videnskab.dk har talt med.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan bruger vi forsøgsdyr i søgen på Parkinsons gåder

Anne M. Landau forsker i hjernesygdomme på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. I sin egen forskning bruger hun ofte dyremodeller, og derfor er disse resultater interessante for hende. Hun har ikke selv været en del af studiet.

– Studier som dette er vigtige for os, der arbejder med dyr, og hjælper til at begrunde lighederne mellem mennesker og – i dette tilfælde – aber. Samtidig øger det vores opmærksomhed på forskelle, som kan have betydning for studier af relevante systemer i sygdomsforskningen, siger Anne M. Landau.

Dyremodeller i grundforskningen

Studiet viser, at der er nogle slående ligheder mellem mennesker og aber i de fleste hjerneregioner.

Ifølge Anne M. Landau understøtter det brugen af abemodeller som et forstadie til kliniske forsøg med mennesker.

Læs mere på Videnskab.dk: Graviditet ændrer hjernen i to år

– Grundforskning baserer sig i høj grad på dyremodeller, når vi studerer sygdommes mekanismer og tester terapeutisk og neurobeskyttende strategier. Det spørgsmål, der konstant rejses er: Hvor tæt gengiver dyremodellen den menneskelige tilstand? siger Anne M. Landau.

Hun understreger dog også, at forskellene er vigtige at bide mærke i. Særligt i forhold til Parkinsons sygdom, som studiet også berører. Menneskeaber bruges nemlig som en standardmodel for Parkinsons sygdom.

– Enhver opdagelse, der viser forskelle mellem striatum- og dopaminsystemet hos mennesker og aber er af stor betydning og bør undersøges yderligere, pointerer hun.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sørgelig video: Chimpanser holder begravelsesritual for død unge

Fup eller fidus: Kan strøm til hjerne øge kreativiteten?

Dopamin fremmer hjernens belønningstilstand