En læser fortæller: Mit første år med Albus

At få en hundehvalp er som at få et spædbarn, siger folk, jeg kender. Det er i hvert fald hårdt, og jeg håber, at jeg holder ud.

Hund ligger på græs

4. januar 2018

”Se lige dem her. Nu har du chancen for at overholde dit nytårsforsæt”. Sådan skrev min veninde, Lotte, i en sms til mig i dag. 

Opfordringen var ledsaget af et link til en annonce med de sødeste, små hvalpe, der er en blanding af chihuahua og mops. Hun kunne godt huske, at jeg nytårsaften havde lovet højt og helligt, at 2018 skulle være året, hvor jeg ville købe mig en hund. Nu skulle det være, havde jeg sagt for knap en uge siden Jeg var 25, havde min egen lejlighed og ville ikke bare nøjes med at tale om at få hund, som jeg havde gjort i flere år. 

Efter at have kigget på annoncen var jeg sikker i min sag – jeg ville have en af de hvalpe. Aldrig havde jeg set noget så sødt! 

Jeg ringede straks til sælgeren, der fortalte, at tre ud af fem af hvalpene allerede var solgt, og at de to, der var tilbage, var to hanner, en mørk og en lys. Jeg skal ud at se på dem i morgen efter arbejde. Kan faktisk ikke vente, men det bliver jeg jo nødt til.

5. januar 2018

Jeg skal have hund! Jeg var ude at se hvalpene i dag, og de var så søde, at jeg fik helt ondt i kæberne af at smile så meget. Jeg har valgt den lille lyse hvalp, fordi han kom hen og slikkede min hånd med det samme, da jeg satte mig ned på gulvet til ham. 

Jeg kan næsten ikke vente med at få ham hjem. Så kommer der liv i lejligheden. Om aftenen skal jeg have ham liggende ved siden af mig i sofaen, og til sommer skal han sidde i cykelkurven, når jeg skal til stranden. Det bliver så hyggeligt!

Jeg har besluttet, at han skal hedde Albus, opkaldt efter troldmanden Albus Dumbledore fra Harry Potter-bøgerne.

En læser fortæller: Farvel til en elsket ven

10. februar 2018

I dag har jeg langt om længe hentet Albus. Han er nuttet, og jeg er lykkelig. Men det har også været hårdt, for han hylede hele vejen hjem i bilen. Heldigvis havde jeg fået Lotte til at køre, så jeg kunne sidde med ham og prøve at berolige ham. Det lykkedes ikke rigtig, og da vi kom hjem, lagde han ud med at tisse på gulvet, hvorefter han gik nervøst rundt i lang tid. 

Nu ligger han heldigvis lige her ved siden af mig og sover. Jeg har givet ham lov til at ligge i sengen, selv om Lotte siger, at jeg kommer til at fortryde det.

11. februar 2018

Det var en hård første nat med Albus. Han vågnede flere gange og peb, og så måtte jeg også ned i gården med ham midt om natten, så han kunne tisse. 

Det var en kold fornøjelse for os begge, måske for kold for Albus, for han ventede med at tisse, til vi kom op i lejligheden igen... 

I løbet af dagen har jeg været ude med ham hver anden time, så han kan lære, at det er derude – og ikke på stuegulvet – at den slags foregår. Heldigvis har jeg taget to uges vinterferie, så jeg har lidt tid til at lære ham det.

17. februar 2018

Hvad har jeg dog rodet mig ud i? Det er simpelthen så hårdt, det her. Albus tisser og lægger høm-høm’er over det hele, også selv om jeg går ud med ham stort set hele tiden. Og det er ikke ligefrem nogen fornøjelse at være udenfor konstant her i midten af februar måned. Det er virkelig koldt, i hvert fald når det er så mange gange om dagen. 

Og så vil han slet ikke være alene. Når jeg går fra ham for lige at købe ind eller gå ned i vaskekælderen, hyler og gør han som en besat. Jeg troede slet ikke, at en lille hund kunne larme så meget. Bare naboerne ikke bliver sure.

Når jeg fortæller min familie og mine venner, hvor hårdt jeg synes, det er, griner de bare og siger, at det er ligesom at få et spædbarn. Men hvad ved jeg om det? Jeg har aldrig haft et spædbarn. Jeg ved bare, at det her er langt hårdere, end jeg havde forestillet mig, og jeg er faktisk alvorligt bekymret for, at jeg har taget munden for fuld. Jeg er jo helt alene om det.

26. februar 2018

Ferien er slut, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Albus kan slet ikke være alene hjemme, han hyler og bider i alt – sko, ledninger, gulvtæpper. 

I dag har min lillesøster, Amalie, været her for at passe ham, mens jeg var på arbejde, fordi hun havde fri fra sit studie. 

Sådan kan det jo ikke fortsætte. Tænk, hvis den aldrig lærer det? Så kan jeg jo ikke beholde ham. Og hvem skulle overtage ham? Jeg kan jo ikke bare sælge ham til en eller anden tilfældig.

23. marts 2018

Nu er der gået næsten en måned, siden jeg kom tilbage på arbejdet efter at have fået Albus. Heldigvis har jeg en tålmodig arbejdsgiver, der selv har hund og dermed forståelse for mine problemer, og et job, hvor jeg kan tage hjemmearbejdsdage.  

Det er meget stressende. Når jeg er hjemme, er jeg bange for, at min chef bliver træt af mig, fordi jeg ikke er på arbejde. Og når jeg er på arbejde, er jeg bange for, at Albus ødelægger det hele eller gør og hyler. 

Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg ikke fået hund, hvis jeg havde vidst, at det ville blive så besværligt. At han stadig tisser på gulvet er det mindste af mine problemer lige nu. Jeg ved ikke, hvor længe jeg orker det her.

13. april 2018

I går var Albus og jeg til hvalpetræning for første gang, og på trods af, at Albus var helt umulig og hellere ville lege med de andre hvalpe end at gøre noget som helst af det, han skulle, var det faktisk rigtig sjovt. Og selv om de andre hvalpe var nuttede, var Albus alligevel den sødeste! Sådan havde de andre det nok også med deres hunde. 

Efter træningen var Albus helt færdig. Da vi kom hjem, sov han med det samme, og i løbet af natten vågnede han ikke en eneste gang. Luksus!

En læser fortæller: Jeg turde ikke få hund

25. maj 2018

Det går heldigvis fremad med alene hjemme-træningen, og nu er vi næsten i mål. I dag har Albus været alene hjemme i syv timer – det er rekord. 

Og han har slet ikke ødelagt noget, og han lå stille og roligt og sov, da jeg kom hjem fra arbejde. Tænk, hvis han en dag bliver sådan en hund, der kan være alene hjemme i otte timer uden problemer. Så lover jeg, at jeg aldrig vil brokke mig over noget af det, han gør. Det passer sikkert ikke, men det er sådan, jeg har det lige nu.

9. juni 2018

I aften skal jeg til bryllup, og Albus skal passes hos Lotte til i morgen eftermiddag. Jeg glæder mig så meget til at komme hjem fra fest og kunne gå direkte i seng uden at skulle ud og lufte hund og til også at kunne sove længe i morgen tidlig. Det kunne jeg jo altid gøre, før jeg fik Albus, men dengang satte jeg ikke pris på det. Det vil jeg gøre nu.

10. juni 2018

Da jeg vågnede i morges, var det helt underligt, at Albus ikke var der. Der var ingen, der vækkede mig ved at slikke mig i hovedet og ingen lyd af små hundepoter på trægulvet. 

Til festen i går sms’ede jeg Lotte flere gange for at høre, hvordan det gik. 

”Nyd nu den fest! Albus har det godt. Han er sådan en sød hund,” skrev hun efterfulgt af en smiley med hjerteøjne, og så blev jeg så glad. 

Måske var han slet ikke så besværlig, som jeg havde gjort ham til? Måske havde folk ret, og måske var det ligesom at få et spædbarn. Både spædbørn og hundehvalpe bliver jo også ældre og nemmere med tiden. 

Jeg hentede Albus hos Lotte i eftermiddags, og selv om jeg var træt efter festen, blev jeg helt oplivet, da han kom mig løbende mig i møde og hoppede op og ned af begejstring. Tænk, at han var så glad for at se mig.

13. september 2018

I dag, da Albus og jeg var ude at gå vores sædvanlige morgentur, mødte vi en dame med en lille cockerspaniel-hvalp. Hvor var den sød, og hvor så hun træt ud. 

Hun spurgte, hvornår Albus var blevet renlig, og pludselig gik det op for mig, at han jo var renlig. Og da jeg tænkte over det, havde han faktisk været det i to måneder. Det var i hvert fald to måneder siden, han sidst havde lavet ulykker derhjemme. Det havde jeg slet ikke tænkt på, og faktisk indså jeg, at alting er blevet meget nemmere. 

Jeg har i dag en hund, der sover om natten, som kan være alene hjemme, og som er renlig. Heldige mig!

1. december 2018

Jeg har lige tændt kalenderlyset og sat mig i sofaen. Ved siden af mig ligger Albus og sover. Når jeg kigger ned på den, kan jeg mærke, at jeg automatisk begynder at smile. Det var godt nok en hård start. Den var sikkert ikke hårdere end for alle andre, der får en hundehvalp, men langt hårdere, end jeg havde forestillet mig. Hvor er jeg dog glad for, at jeg holdt ud.

Send din egen historie til nina.ebbesen@udeoghjemme.dk - vi garanterer anonymitet.