Jeg holder fast i Julie

Ole Stephensens liv har slået mange kolbøtter, og han søger hele tiden nye udfordringer. Men ikke når det gælder kærligheden. Han har været sammen med Julie siden 1981 og hjælper hende tit i hendes dyreforretning.

- Vi mødte hinanden i 1981 i Danmarks Radio, Julie var producerassistent, og jeg var researcher på Lørdagskanalen. Lige i starten var det måske sådan lidt on and off, men hurtigt blev vi rigtige kærester, og så har vi holdt sammen lige siden, siger Ole Stephensen, journalist, tv-personlighed, idémand, dyreelsker og meget mere.

Parret har holdt sammen i omkring 35 år og været gift siden 1999.

LÆS OGSÅ: Tæt på at sulte ihjel. Nu hylder hun kroppen

Julie åbnede butik

Julie forlod tv-branchen for mange år siden og uddannede sig som instruktør – og hundeadfærdsspecialist. Det førte til, at hun åbnede en butik, hundeshoppen.dk, hvor hun dels sælger foder og udstyr til hunde, dels tilbyder hundetræning.

Og så hjælper Ole også til i sin kones dyreforretning hundeshoppen.dk. 

– Det er rigtig sjovt og hyggeligt. Man møder bare så mange flinke mennesker – og hunde, siger Ole.

LÆS OGSÅ: 3-årig redder mor

  

Et trygt liv til Lule og Woody

I privaten er Ole og Julie også dyreelskere. De har selv to hunde. Begge to er gadehunde, som de har fået gennem internater. Lulu på 11 år blev fundet i en skraldespand i Grækenland, mens Woody (på Julies arm) på 3 år stammer fra et internat i Malaga.

Nu bor de begge hos parret i Vangede ved København.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea meldt til kommunen af ekskæresten

Læs det store interview i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 13. januar.

Genforenet med Anette Kokholm

Her fortæller Ole Stephensen om kærligheden til sin kone Julie, og han fortæller åbent og ærligt om sin afsked med Go’ Morgen Danmark.

- Jeg blev simpelthen bare så vred, siger han.

I Go’ Morgen Danmark arbejdede han sammen med Anette Kokholm, som nu er chefredaktør på Familie Journal. Parret bliver genforenet til Dansktop Prisen 2016 i Boxen i Herning den 23. januar.

– Det bliver alle tiders at arbejde sammen med Anette igen. Vi var jo også værtspar sammen i Go’ Morgen Danmark, siger Ole Stephensen.