Mor kom hjem til konfirmation: Den bedste gave

Da 14-årige Christina Hansen fra Bredebro blev konfirmeret den 5. maj, var dagen ekstra særlig. Hendes mor, Betinna, var nemlig med til festen. En større gave kunne Christina ikke have ønsket sig, for blot en måned tidligere var hendes mor tæt på at dø.

Ung pige med sin mor. Pigen skal konfirmeres

Betinna blev for syv år siden ramt af den alvorlige lungesygdom Langerhans celle histocytose, hvor kroppens celler angriber lungerne og gør det sværere og sværere at trække vejret. Det har gjort det umuligt for den 33-årige alenemor at leve et normalt liv med Christina og sønnerne Nicki, 12, og Martin, 10. I mange år har børnene således boet i plejefamilie og kun set deres mor hver anden weekend. 

For godt en måned siden blev Betinnas tilstand så forværret i en sådan grad, at hun svævede mellem liv og død, og hun blev sat på en særlig akutliste i et sidste håb om at finde nye lunger til hende i udlandet. Det lykkedes allerede tre dage senere, og den 2. april gennemgik Betinna en vellykket lungetransplantation. Nu venter en lang periode med lægekontrol på Rigshospitalet, men Betinna kan atter trække vejret helt normalt, og hun glæder sig til forhåbentlig snart at komme hjem til Sønderjylland og bo med sine børn igen. 

Læs også: Tip til konfirmation i delefamilien

 

– Jeg opfordrer alle til at melde sig som organdonorer. Når man giver et organ videre, kan det ændre livet for en hel familie. Det har det gjort for os, smiler hun.