Mimis brevkasse: Jeg savner ham så forfærdeligt

Både på jobbet og derhjemme er der meget, der minder Molli om hendes nu afdøde mand. Så nu spørger hun Mimi om råd. Skal hun flytte, kvitte sit job og finde nye venner? Læs Mimis svar her!

Kære Mimi

Sidste efterår mistede jeg min mand. Han fik kræft og døde efter nogle få måneder. Han var 15 år ældre end jeg, så jeg har jo altid vidst, at jeg nok en dag ville stå alene tilbage, men havde dog ikke regnet med, at det skulle være nu, hvor jeg kun lige er fyldt 50. 

Jeg savner ham så forfærdeligt og kan slet ikke se, hvordan jeg skal komme videre med mit liv. Vi blev gift, da jeg var først i 20’erne, og jeg har en søn, som bor i den anden ende af landet.

Min mand var tandlæge, og jeg har arbejde i klinikkens reception. Der er tre andre tandlæger, så det kører jo videre, og jeg begyndte at arbejde igen efter jul.

Min mand og jeg var nok tilbøjelige til at isolere os og have nok i os selv, men havde dog et par gode venner. Dem ser jeg stadig, men både når jeg er sammen med dem, og når jeg er på klinikken, tænker jeg på min mand, og det er ligesom, jeg ser ham for mig hele tiden. Det samme derhjemme, hvor alting jo minder om ham.

Min søn, som er gift og har to små børn, har foreslået, at jeg flytter over i det område, hvor han bor i dag. Det vil sige, jeg skal kvitte jobbet, mit hjem og mine få venner, og jeg kan nok ikke regne med at finde andet arbejde i min alder. Økonomien er ikke et problem, men jeg er skræmt ved tanken om, at jeg kommer til at sidde alene et helt nyt sted, og at sorgen og savnet bare er flyttet med. Jeg vil jo heller ikke lægge min søn og familien til last.

Så lige nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre, og håber, du kan komme med et råd til mig.

Hilsen Molli

LÆS OGSÅ: Mimis brevkasse: Er det okay at tage på ferie uden min syge mor?

Søde Molli

Hvor jeg føler med dig. Din sorg kommer du til at bære resten af livet, men den vil træde i baggrunden efterhånden, det ved man jo.

Men hvad skal du gøre nu og her?

Jeg synes, du skal blive i dine vante omgivelser og ikke flytte til Jylland. Begynd ganske langsomt at sætte et nyt præg på dit hjem, dit helt eget. Find dig en ny hobby, noget nyt at lære, hvor du måske også finder nye venner og bekendte.

Hold fast i dit job, selv om det naturligvis minder dig om din kære mand, men kast dig ikke ud i pludselige eksperimenter, der vender op og ned på alting.

Kærligt talt, Mimi