Anja og Jes opfyldte deres datters højeste ønske: Natascha redder seks liv

Midt i ét stort følelsesmæssigt kaos opfyldte forældrene deres elskede datters ønske om altid at hjælpe, hvis det er muligt. Da lægerne slukkede for Nataschas liv, fik seks ukendte mennesker glæde af hendes organer.

Mand og dame står i stuen med et billede i hånden

Lørdag den 9. marts havde været en dejlig dag for Anja Arrild, 44, og hendes 17-årige datter, Natascha. De havde været på indkøbstur til Tyskland med færgen fra Rødby til Puttgarden, og humøret havde været højt. Intet tydede på, at udflugten ville blive Anjas sidste oplevelse sammen med sin elskede datter, og at dagen ville ende i den ultimative tragedie.

Den sidste køretur

Natascha havde aftalt med en 20-årig ekskæreste, at de skulle køre en tur sent lørdag aften i hans bil. 
Klokken 22.30 gjorde Natascha sig parat til at tage af sted, selv om hun allermest havde lyst til at blive hjemme. Anja havde en dårlig fornemmelse med datteren og forsøgte at få Natascha til at droppe turen.

– Jeg kommer hjem og sover, lovede Natascha og gav sin mor et knus. Det blev datterens sidste kærlighedserklæring til sin mor.

Læs også: Jeg kæmper for min datter

Frygtelig trafikulykke

Blot to en halv time senere ringede det på Anjas hoveddør i lejligheden i Borup på Midtsjælland. Udenfor stod to unge betjente med den værste besked til en forælder. 
Anja og hendes mand, Jes Arrild, 44, skulle med til Rigshospitalet, hvortil Natascha var fløjet med lægehelikopter efter en frygtelig trafikulykke. 
Få timer efter, at Anja Arrild forgæves havde forsøgt at overtale sin datter til at blive hjemme, stod hun og Jes ved hendes dødsleje i København.
Lægerne kæmpede for teenagerens liv, men på hospitalet indså både Anja og Jes hurtigt, at de med stor sandsynlighed var på vej til at miste deres datter. 
Anja og Jes fortæller, at en sød og forstående sygeplejerske forberedte dem på, at Natascha havde pådraget sig svære skader i hovedet.

Det værste budskab

– Lever hun? spurgte Anja.

Svaret var, at lægerne var i gang med at stabilisere hende, og at der blev gjort alt for at hjælpe den 17-årige pige. 
Tidligt om morgenen overbragte en læge dem det værste budskab, som to forældre kan få, men som de inderst inde ventede og frygtede. Selv om alt var ét stort følelsesmæssigt kaos, husker de begge lægens ord:

– Jeres datter har slået hjernen, og jeg ønsker ikke at pakke noget ind for jer. Skaderne på hendes hoved er så voldsomme, at det ikke er foreneligt med at leve. Hun vil dø.

Læs også: Mor lytter til sin søns afdøde hjerte

I hendes ånd

Da Jes og Anja senere på natten fik muligheden for at se Natascha på traumecentret, besvimede Anja af chok og forfærdelse. Den datter, som få timer før havde været den smukkeste og mest vidunderlige pige, lå nu med voldsomme skader i hovedet i hospitalssengen og blev holdt kunstigt i live af maskiner. 

Men der gik ikke lang tid, før Anja og Jes var i stand til at samle tankerne og tænke nogenlunde klart. Da de fik beskeden om, at Nataschas liv ikke kunne reddes, traf de den beslutning, som de ikke har fortrudt, og som med 100 procents sikkerhed er i deres datters ånd.

– Vi gav lægerne lov til at tage de organer, som de kunne bruge. Vi vidste begge, at sådan ville Natascha have det. Hun var en altopofrende pige, som ville gøre hvad som helst for andre. Hun var omsorgsfuld og betænksom og tænkte altid på alle andre før sig selv.

– Når veninderne havde brug for et godt råd, eller hvis de var kede af det, gik de altid til Natascha. Hun satte alle andres behov før sine egne, og hun var altid klar til at hjælpe. Jeg havde talt med Natascha om organdonation, uden at hun havde registreret sig. Men sådan ville hun have det, fortæller Anja Arrild.

Et lysglimt i mørket

Klokken 12.11 søndag den 10. marts 2019 erklærede lægerne på Rigshospitalet i København 17-årige Natascha Arrild for hjernedød. Søndag aften fik Anja og Jes Arrild ved deres datters dødsleje på hospitalet meddelelsen om, at seks egnede modtagere af den unge piges organer var blevet indlagt på forskellige afdelinger på hospitalet. Seks mennesker, som Natascha ville sikre et bedre liv og måske endog redde fra døden, når lægerne slukkede for de maskiner, der holdt hende i kunstig live.

Tre mennesker lever i dag med Nataschas nyrer og lever, der blev delt i to, mens tre andre har fået livsvigtige dele fra hendes hjerte. På grund af en meget speciel blodtype, kunne Nataschas hjerte ikke transplanteres i sin helhed.

– Nataschas død giver ingen mening, ligegyldig hvad vi havde gjort. Men vores beslutning om, at andre i nød skulle have hendes organer, har givet os et lille lysglimt og et håb i mørket. Natascha er ikke kun vores lille engel i himlen. Hun er vores helt, siger Anja og Jes.

– Vi havde mistet Natascha ligegyldig hvad. Derfor er det en god fornemmelse at vide, at seks andre har fået et bedre liv. For os giver det mening, også selv om alt var kaos og meningsløst i det øjeblik, vi traf beslutningen. Det vigtigste er, at Natascha ville have truffet samme valg, hvis hun havde fået muligheden.

Snak om det i tide

Anja og Jes Arrild har oplevet den største og mest smertefulde sorg, som en forælder kan få. 

Det er nu to måneder siden, at det uforståelige ramte dem, og Natascha døde, og chokket og savnet sidder dybt i sjæl og legeme hos dem begge. 
Anja er fortsat sygemeldt fra sit job som investeringsrådgiver i en bank, mens Jes netop er vendt tilbage til arbejdet som maskintekniker i det omfang, som han mener at kunne klare.
Alligevel har de to fundet overskud til at fortælle Ude og Hjemme historien om, hvordan tragedien pludselig kan ramme og ændre livet, når man allermindst venter det. De gør det ikke for deres egen skyld, men for at gøre opmærksom på vigtigheden af, at man i tide træffer en beslutning om organdonation.

– Vi vidste, at Nataschas ønske var at hjælpe, hvis hun kunne. Jeg talte med hende om det for ikke længe siden, efter vi havde spist aftensmad. Organdonation var helt i hendes ånd. Hun sagde, at lægerne måtte tage alt, hvad de kunne bruge, hvis hun døde. Jeg fortalte, at jeg havde meldt mig som organdonor, men at de ikke måtte transplantere mit hjerte.

Læs også: Michelle har fået nye organer: Hvem kan bruge mig?

– Dér har jeg hele livet opbevaret mine følelser for dem, jeg elsker, og mit hjerte og mine følelser skal ingen andre bruge. Det var Natascha uenig i og sagde, at hvis man ikke selv kan bruge sine organer, inklusive hjertet, skal man naturligvis hjælpe andre. Sådan var hun, altid parat til at hjælpe, fortæller Anja Arrild.

Taler om tragedien

For halvandet år siden besluttede Anja og Jes, at de ikke ville bo sammen, selv om de stadig elsker hinanden. Ægteskabet var ikke længere det rigtige for dem, og de bor nu i hver sin lejlighed tæt på hinanden i Borup. Efter tragedien flyttede Jes tilbage til Anja, så de sammen kunne bearbejde sorgen døgnet rundt, men nu bor de igen hver for sig.

Parret har også Andreas, 13, og Julie, 6, og kun ansvaret for og hensynet til de to giver den 44-årige kvinde mod på at kæmpe sig igennem en ny dag. 
Julie er for lille til at forstå omfanget af tragedien. En dag foreslog hun, at de alle skulle flyve op i himlen og besøge Natascha.
Andreas havde også et nært forhold til sin storesøster, og selvfølgelig savner han Natascha. Han har svært ved at acceptere, at hun ikke er med, når han til juni skal konfirmeres i Borup kirke. Det er den kirke, hvor flere end 400 mennesker deltog i bisættelsen af Natascha den 30. marts.
Der er på alle måder blevet stille i Anja Arrilds lejlighed i Borup efter Nataschas død. På en bakke på spisebordet står et foto af den kønne pige, omkranset af røde roser, og det stearinlys, som præsten placerede på kisten ved siden af hendes billede under bisættelsen.

– Vi har i hele forløbet været meget åbne med hensyn til Andreas og Julie. De fik lov at se Natascha på hospitalet klokken 11 søndag formiddag, og de så hende i kisten, efter at bedemanden havde gjort hende i stand. Vi ønsker ikke, at de danner sig forkerte forestillinger om deres storesøsters død. Vi tror, at vi får mest ud af at tale åbent om Nataschas død og tragedien, og ved at være ærlige over for alle, siger det hårdt ramte forældrepar.

Voldsom ulykke

Natascha blev født på Roskilde sygehus den 22. juni 2001 og ville være fyldt 18 år til sommer. Hele livet lå foran hende. Hun læste til SOSU-assistent, men for ikke længe siden besluttede hun at tage en kosmetologuddannelse i København. Det var hendes drøm at blive kosmetolog, men det satte trafikulykken en brat stoppet for natten til søndag den 10. marts.

Nataschas 20-årige ekskæreste kørte omkring midnat galt på en vejstrækning ved byen Lellinge. De to var på vej til Køge for at spise på McDonalds, da den unge mand i høj hastighed mistede herredømmet over bilen. Den blev fuldstændig skilt ad, og Natascha blev fundet livløs 15 meter fra to træer, som bilen havde klippet over.
Midt- og Vestsjællands politi oplyser til Ude og Hjemme, at trafikulykken stadig efterforskes med henblik på at konstatere, om der er grundlag for at rejse nogen form for sigtelse mod bilens fører.
Alarmopkaldet indløb lidt efter midnat, og i helikopter blev Natascha fløjet til Rigshospitalet og indlagt på traumeafdelingen. Men der var intet at stille op for lægerne. Hendes læsioner i hovedet var så voldsomme, at håb om liv var udelukket.

– Da vi på Rigshospitalet fik at vide, hvor slemt det stod til, ønskede jeg af hele mit hjerte, at vi ville få hende levende med hjem, ligegyldig i hvilken tilstand. Senere indså jeg, at det var et utopisk ønske. Hverken vi eller Natascha ville få noget ud af, at hun de næste måske 40 år skulle sidde ubehjælpelig i en stol, uden at kunne foretage sig noget. Et liv uden livskvalitet ville ikke være et liv for vores glade datter, siger Anja Arrild.

Smuk afskedsgave

Anja har svært ved at finde fodfæste i livet efter datterens alt for tidlige død. Nogle dage er bedre end andre, og hun modtager psykologhjælp. 

Sammen med Natascha hørte Anja altid musik i lejligheden, men det gør hun ikke længere. Når Natascha i perioder havde det lidt svært, sendte Anja hende Pretenders-sangen ”I’ll stand by you” for at fortælle datteren, at hun ikke stod alene.
Anja og Jes Arrild er stadig meget sammen, og støtter hinanden mest muligt. Af hensyn til parrets to andre børn er det vigtigt for de to forældre, at de ikke bryder sammen. 
Mens Jes så småt er begyndt på arbejde, føler Anja sig endnu psykisk og fysisk ustabil. Hun fortæller om en episode en lørdag eftermiddag, da hun var i Netto for at handle. Hun mødte en gruppe unge på Nataschas alder, og de købte ind til en festlig aften. Bagefter skulle de i byen. Det stak i Anjas hjerte at tænke på, at Natascha burde have været én af de unge, der skulle feste og have det sjovt.
Jes og Anja Arrild har oplevet den største sorg og står alligevel offentlig frem og opfordrer folk til at tage stilling til organdonation.
– Det kan blive aktuelt når som helst, og en tragedie kender ingen alder. Natascha blev 17, og jeg stod med min smukke, dejlige datter i mine arme en lørdag aften og bad hende passe godt på sig selv i nattelivet. Få timer senere så jeg hende liggende døende i en hospitalsseng.

– Min og Jes’ eneste trøst er, at Natascha i døden reddede seks menneskers liv. En smukkere afskedsgave fra livet kunne hun ikke give, siger Anja Arrild.

– Jeg ville ønske, at jeg kunne komme i godt humør og få livsglæden tilbage. Men jeg bliver trist og ked af det, når noget minder mig om Natascha, siger Anja.

Når hun har Andreas og Julie hos sig, dækker hun ind imellem alligevel op til fire, selv om de kun er tre. I fantasien tror Anja stadig, at Natascha kommer ind ad døren lige om lidt. Men den 17-årige smukke teenager er borte for evigt, og hun tog alle sine drømme med sig.