Forladt da hun var gravid

30-årige Annette Dencker Mortensen var gravid på tredje måned, da alt i hendes liv ændrede sig. Hun tog sin kæreste i at være utro og blev kort efter forladt. I dag er hun alene med parrets nu to børn Vilhelm og Valdemar. Den ene ser sin far. Den anden gør ikke.

Anette blev forladt da hun var gravid

Annette med den yngste søn Wilhelm. Det har ikke været muligt at få den ældste søn Valdemar med på et foto, da hans far har nægtet det. Ude og Hjemme har dog i selve bladet bragt et anonymiseret foto af  Valdemar.

Gregers Kirdorf

Den første mistanke

April måned havde været hård. Annette var gravid og kvalmen fik hende til at kaste op så tit, at hun altid havde en spand i nærheden. Det var så slemt, at hun havde været nødt til at sygemelde sig fra jobbet som pædagog.

Nu var det lørdag aften den 7. maj. Hun lå i sengen, da hendes kæreste satte sig på sengekanten. Han kiggede lidt på hende, inden han sagde noget, der nagede Annette hele den kommende nat. ”Du må undskylde, at jeg ikke har været her så meget for dig den sidste tid”.

For Annette var det undskyldningen, der fik hende til at studse. Godt nok havde han været væk næsten hver weekend i april, og hun havde følt sig alene med Valdemar plaget af den evindelige kvalme.

Men hun forstod ikke, at hendes kæreste havde behov for at give hende en undskyldning. Han havde jo ikke gjort noget. Eller havde han?

- Han sagde aldrig undskyld. Der var et eller andet mærkeligt ved hans opførsel. Jeg kan ikke sige, hvad det var, men det undrede mig meget. I løbet af natten græd Valdemar, og han sov hos ham på værelset, så jeg kunne få noget søvn. Hans telefon lå der om morgenen. Den kikkede jeg i. Det gør jeg ellers aldrig. Men her så jeg så allerede fra start en række sms’er, der klart og tydeligt viste, at han havde været sammen med en anden. Jeg var totalt rystet. Hele min verden væltede, fortæller hun.

Forladt under graviditeten

Vi møder Annette Dencker Mortensen 15 måneder senere i den villa ved Horsens, hvor hun levede i en kernefamilie frem til den urovækkende dag i maj sidste år. I dag er hun alene med to børn. Valdemar er blevet tre år og lille Vilhelm på ni måneder er kommet til.

- Dengang konfronterede jeg ham selvfølgelig. ”Hvad har du gang i”, spurgte jeg. Jeg fik nogle nære familiemedlemmer til at hente Valdemar, så vi kunne få snakket. Men der var ikke noget at snakke om, mente han. Jo, han fortalte, at han havde mødt en anden. De havde været sammen. Han lagde ikke skjul på det, men ellers ville han ikke snakke om det, fortæller Annette, der dog fik et godt råd. ”Du skal bare komme videre”.

For Annette var det uforståeligt. Og det var ikke nogen trøst, at hendes nu tidligere samlever gav hende endnu et godt råd. ”Du skal tale med nogen”, sagde han, hvorefter han kørte fra stedet.

- Men helt ærligt. Jeg var gravid med vores fælles barn. Var det ikke os, der havde noget at tale om? Man kan da ikke lade som ingenting og bare gå, fortæller Annette, der stadig over et år senere er dybt påvirket over den situation, hun er blevet sat i. Hun bliver rød i kinderne og får et øjeblik vand i øjnene. For Annette vil mandag den 8. maj 2016 altid være et helvede at tænke tilbage på.

- Min graviditet burde have været det største. Men sådan gik det ikke. Det mistede jeg. Mit liv blev i stedet til et mareridt, jeg ikke kunne vågne fra, siger hun.

Alt ændrede sig

Efter den dag ændrede alt sig. Godt nok boede parret i samme hus fra den 8. til 29 maj – i alt 20 dage. Men Annettes nu tidligere samlever var tit væk. Imens kæmpede hun med kvalmen og chokket, som hun ikke kunne vriste fra sig på noget tidspunkt.

- Det er så ufatteligt. Før alt det her holdt vi vores fælles fødselsdag i starten af april. Der var vi en lykkelig familie, og han viste stolt vores gæster den byggegrund, vi havde købt. Det var allerede sat af med pinde og snore. Det skulle være et dejligt hus med god plads, når vi fik et barn mere. Alt var godt. Og så sker det her. Han gør mig gravid og lader mig alene tilbage med ansvaret, fortæller Annette. Hun havde ellers tænkt på, at de skulle giftes.

- Hidtil havde det ikke betydet, så meget for mig at blive gift. Det betød mere for mig at få børn. Men han havde lavet en fotobog af vores liv sammen, hvor der på forsiden stod vores fælles navn. Og nu skulle vi have et barn mere og bygge vores drømmehus. Så skulle vi da også giftes, tænkte jeg. Men sådan skulle det ikke gå. Efterhånden som graviditeten skred frem, fik Annette større og større gener. Ansvaret blev dog ikke mindre.

- Især de sidste tre måneder af graviditeten var det et helvede. Her måtte jeg bogstaveligt talt kravle hen til Valdemars seng, når han græd om natten. Jeg måtte støtte mig til væggene. Det var en periode med en ekstrem belastning, siger Annette, der da også søgte hjælp hos sin læge og en psykolog for at håndtere presset.

Huset er til salg

Udenfor villaen på Hvidtjørnen i Torsted er til-salg-skiltet kommet op. Huset, der stadig er ejet af dem begge, skal have nye ejere. Annettes tidligere samlever er allerede flyttet sammen med sin nye kæreste i et andet hus. Planen er, at Annette flytter ind i en bolig i området.

- Der er dyrt at bo her, men Valdemar er så godt integreret, at jeg meget nødig vil herfra, fortæller hun. Annette tager bilen for at hente Valdemar i børnehaven. Lidt senere kommer de tilbage.

Valdemar står lidt mut i døren, men den lille Vilhelm spræller af glæde, da han ser sin storebror. Selvom Valdemar og Vilhelm har samme far, så har han udelukkende ønsket samkvem med sin ældste søn. Indtil nu har han aldrig set den yngste.

Kun sporadisk, når han er kommet for at hente Valdemar. Ofte har Vilhelm ligget i barnevognen og sovet, mens han far er gået væk med Valdemar i hånden.

Kun den ældste søn har en far

- Jeg har to børn. Den ene har en far. Den anden har ingen. Det er en vanvittig og grotesk situation. Men selvom jeg kæmper hver dag, så mangler mine børn ingenting. Jeg skal nok være der for dem. Det vigtigste for mig er, at de får en stabil og tryg opvækst, siger hun.

Annette tager sin yngste søn op. Vilhelm er en glad baby, der har nemt til smil. Og så spiser han uden problemer en meget stor portion hirsegrød. Han er lykkeligt uvidende om det drama, der har udspillet sig.

Det er Valdemar desværre ikke. Selvom han kun er tre år, så har han set og hørt for meget. ”Mor, hvorfor græder du,” har han spurgt, når Annette nogle gange har været ked af det.

- Jeg skærmer dem så godt, jeg kan, men jeg er jo kun et menneske, siger hun og peger på problemets kerne.

Et nyt liv

- Helt ærligt, så mangler jeg en far til mine børn. En mand, der kan være der for mig og mine to drenge. Jeg vil gerne finde en kæreste, og jeg har da også overvejet en date. Men det er svært at have overskud til det, siger Annette, der dog er overbevist om, at hun skal se sit tidligere liv som et kapitel, der er endegyldigt færdigt.

- Jeg skal videre og i gang med mit liv igen, siger hun.

Et år efter bruddet kunne Anette læse en bemærkelsesværdig nyhed i Vejle Amts Folkeblad. I en artikel med overskriften ”Kærester og kompagnoner” afslører hendes tidligere samlever og hans nye kæreste, hvordan de mødtes på deres fælles arbejdsplads.

Under et billede af det nyforelskede par er den nye kæreste citeret direkte: ”Efter en fredagsbar endte vi med at være de sidste tilbage. Det kunne vi åbenbart ikke styre”, siger hun. Den famøse fredagsbar var den 15. april sidste år. Netop denne dag startede ellers godt for Annette.

- Det var den dag, jeg var til min første graviditetsundersøgelse. Da jeg kom hjem fra lægen, stod der 20 røde roser fra min tidligere samlever. På kortet stod der, ”jeg elsker dig”. Senere samme dag, var han mig utro. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Fra den ene dag til anden, var han blevet en fremmed person.

Ude og Hjemme har flere gange været i kontakt med Annettes tidligere samlever. Han har dog ikke ønsket at kommentere artiklen eller at hans navn eller stilling kommer frem. Han har desuden krævet, at der ikke bringes genkendelige billeder af Valdemar.

Her har han fælles forældremyndighed og skal derfor tages med på råd. Han har ikke forældremyndighed over den yngste.