Har kæmpet hele livet: Godt liv med otte diagnoser

Bag sig har hun en hård barndom og nu papir på otte diagnoser. Men 33-årige Melika er et bevis på, at det aldrig er umuligt at få et godt liv, hvis man får den rigtige hjælp.

Kvinde hviler sit ansigt i hånden

Hendes mor kunne ikke undgå at bemærke, at Melika pludseligt forandrede sig til et meget trist barn. Når hun kom hjem fra skole, låste hun sig inde på sit værelse, og her foretog hun sig stort set ikke andet end at spille videospil eller at sidde foran computeren.

Ingen anede, hvad den lille pige gik igennem. Og ingen havde nogen anelse om, hvor meget det ødelagde hende. Først mange år senere gik det op for hendes mor, at hendes datter var vokset op i et utrygt hjem med overgreb og vold. Og at hun som mor faktisk selv bar en del af skylden, selv om hun ikke havde forstået, at hun gjorde noget forkert.

Familien var flygtet fra Iran til Sverige, fordi hendes far blev forfulgt. På det tidspunkt var Melika blot 1 år, og de bosatte sig i en rolig forstad fuld af børnefamilier lidt uden for Stockholm. Familien løb desværre hurtigt ind i problemer, og efter et år blev forældrene skilt. Nu skulle Melika og hendes søster vokse op alene med deres mor.
Og det var her, Melikas problemer begyndte, for hun måtte lægge krop til overgreb, som vil præge hende resten af livet. En ven af familien begyndte nemlig at misbruge hende seksuelt.

Melika har fortrængt meget og har i dag svært ved at huske den tid. For hende er det mest bare mørke. Men nogle af minderne dukker op i små, skræmmende glimt, og overgrebene plantede tidligt en angst i Melika, som hun først som voksen begyndte at se i øjnene. Ved siden af de seksuelle overgreb voksede Melika op i et hjem, hvor børneopdragelsen var meget kontant og fysisk.

– Min mor har rødder i en kultur, hvor det er tilladt at disciplinere sine børn fysisk, og jeg blev ofte slået. Hun gav os kærlighed, men måske ikke på den rigtige måde. Hun havde simpelthen ikke værktøjerne. I dag har vi et helt andet forhold, fordi vi har fået bearbejdet vores mor-datter-forhold. Jeg elsker min mor, og vi er meget tætte. Hun har bedt om tilgivelse og forklaret den fysiske afstraffelse med, at hun simpelthen ikke vidste bedre. I generationer havde de slået deres børn, siger nu 33-årige Melika Zakariae, som i Sverige er kendt som blogger, dj og gamer.

En tikkende bombe

Der skulle dog komme til at gå mange år, inden mor og datter fik et godt forhold. 

Overgrebene anede Melikas mor intet om, og selv holdt Melika også både de traumatiske oplevelser og de svære følelser så langt væk som muligt. 
Den barske virkelighed bedøvede hun sig fra blandt andet med stoffer. Melika var kun 15 år, da hun første gang prøvede at ryge en joint med nogle venner, og den berusende virkning var lige, hvad hun havde brug for.

– Jeg begyndte at misbruge hver dag. Det var en måde at undertrykke min angst, siger Melika, som i årevis levede et hæsblæsende og nedbrydende liv med misbrug og højt tempo i et forsøg på ikke at føle noget som helst.

Men i 2007 kunne hun ikke flygte fra følelserne mere. Et brud med en kæreste udløste et sammenbrud, hvor minderne om hendes fortid pludselig kom væltende. Nu kunne hun ikke længere fortrænge alt det onde.

– Jeg var som en bombe, der eksploderede. Omkring mig var der kun mørke og håbløshed. Jeg var dybt deprimeret og følte mig helt ubrugelig. Jeg ville allerhelst dø. Mine følelser var så stærke og så intense, at jeg ikke kunne se nogen anden vej ud. Jeg holdt også op med at spise, hvilket var en måde at straffe mig selv på.

Til sidst vejede Melika 41 kilo, og hendes mor måtte made hende med bittesmå portioner mad. Omgivelser kunne selvfølgelig ikke undgå at lægge mærke til Melikas udsultede krop, så de pressede hende til at opsøge en læge.

– Alle lægerne ville give mig antidepressiv medicin. Jeg spiste da også pillerne i et halvt år, men følte, at bivirkningerne var større end fordelene, siger Melika, som samtidig blev undersøgt for forskellige psykiske lidelser. 

Læs også: Jeg blev misbrugt af far og morfar

Endelig forstået

Mens hun ventede på diagnosen, var hun igennem flere forskellige former for terapi og mødte forskellige typer terapeuter. 

Men især en psykolog vandt hendes tillid, og sammen begyndte de at arbejde med Melikas tankegang. Hun var nemlig selv meget opsat på at få det bedre, så hun øvede sig målrettet i at vende negative tanker i en mere positiv retning. Og hjemme pløjede hun sig igennem psykologi- og selvhjælpsbøger.

En dag kunne hendes psykolog åbne en mappe med resultaterne fra de mange undersøgelser, som Melika havde været igennem. Det var voldsom læsning.

– Der stod, at jeg havde otte forskellige diagnoser.

Panikangst, posttraumatisk stress, adhd, sundheds-angst, generel angst, borderline, dysleksi og depression. Af alle diagnoserne mener Melika selv, at borderline er den værste.

– Du ved aldrig, hvordan du vil føle, når du vågner om morgenen. Du bliver konstant styret af dine følelser og kan gå fra glad til vred på ét sekund. Men det værste er nok den tunge følelse af tomhed. At føle sig som en tom skal.

Læs også: Sabine blev seksuetl misbrugt: Sendte stedfar i fængsel

Men Melika var ikke den eneste, der gik rundt med netop de følelser. Det lærte hun, da hun begyndte i en særlig form for terapi for personer med borderline, hvor hun i en gruppe mødte seks-syv andre piger.

– For første gang mødte jeg andre, der forstod, hvad jeg mente. Næsten hele mit liv har jeg skjult mine følelser for mig selv og andre, fordi jeg troede, de var forkerte. Men jeg tog fejl. Et overgreb begår et indgreb i ens personlighed. Det forstår jeg nu.

Melika opdeler i dag sit liv i tre forskellige faser.

– Indtil vendepunktet i 2007 var jeg klovnen. En person, der levede i fornægtelse og på autopilot. 

Anden fase strækker sig over den tid, hvor hun var i behandling, og hvor hun lærte at forstå sig selv.

– Det var i den periode, at jeg for alvor blev voksen og lærte at tage ansvar for mit eget liv.

Nu er Melika i tredje fase.

– Alt ser lyst ud nu. Jeg har lært, hvordan jeg håndterer mine diagnoser og gør dem til styrker. Arrene fra barndommen vil altid være der, men jeg har accepteret dem og tilgivet.

Større overskud

Gennem hele Melikas liv har musikken og passionen for videospil været en rød tråd. Den, der holdt hende oppe.

– Når jeg ikke kunne tale om mine følelser, var musik og spilverdenen som et paradis for mig. Her kunne jeg være alene, siger Melika, der på trods af sine kampe med sig selv har haft mange succeser som både dj og gamer.

For et år siden mødte Melika også sit livs kærlighed, kæresten Ibbe.

– Han har samme passion for computerspil som jeg, og vi har samme musiksmag, siger Melika, som ellers ikke havde haft en kæreste siden 2007. Det er svært at åbne sit hjerte, når man ikke har tillid til andre.

– Men med Ibbe var det anderledes. Han er så ægte og ærlig og kender hele min historie, og hvis han kan håndtere mig og alle mine otte personligheder, er det en mand, man ikke bør slippe, griner Melika.

Læs også: Tannie sex-misbrugt af sin far fra hun var 7 år

Melikas største drøm er at skabe en familie med Ibbe. Og den er godt på vej. Parret venter nemlig deres første barn.

– Jeg glæder mig til at være mor, men jeg er også skræmt.

Der er sket ekstremt meget for Melika de seneste år. 

Hvor hun tidligere ikke anede, hvad der skete inde i hende, har hun i dag kontrol over sine diagnoser. Faktisk har hun fået så meget overskud, at hun bruger en stor del af sin fritid på at hjælpe unge med problemer. Problemer, som hun tydeligt kan genkende fra sit eget liv. Og nu har hun også udgivet sin egen selvbiografi med den meget ærlige titel: ”8 diagnoser”. 

– Jeg vil gerne vise andre, at det er muligt at komme igennem det mørkeste mørke, og at du kan realisere drømme og få et godt liv på trods af flere diagnoser og en svær fortid.