Sygeplejersken Pia blev misbruger: Jeg stjal narko fra de syge

I barndommen havde Pia ansvar for sin alkoholiserede mor. Derfor lovede hun sig selv, at hun aldrig selv ville blive misbruger. Det løfte holdt Pia ikke, for som sygeplejerske kunne hun ikke holde fingrene fra medicinen på sit arbejde.

Pia Andersson var blot 16 år, da hun flyttede hjemmefra for at bo sammen med en noget ældre kæreste. Hun var enebarn og træt at skulle være ansvarlig for sin alkoholiserede mor.

Pia lovede sig selv, at hun ikke som sin mor ville ende som misbruger. Men livet formede sig ikke, som hun havde drømt om, tværtimod.

Hun uddannede sig til sygeplejerske, men kunne ikke stå for fristelsen til at stjæle tabletter, morfin og narko fra sine arbejdspladser. Derfor endte Pia selv som narkoman og alkoholiker, men i dag er misbruget fortid.

Svenske Pia har med vilje og livskraft kæmpet sig til et værdigt liv, og nu advarer hun andre mod at havne i den situation, som hun for alt i verden ville undgå.

– Som ung var alkohol ikke noget problem, og jeg kørte altid ædru hjem fra fester. I stedet drømte jeg om at stifte familie og blive mor, fortæller Pia.

Manglende støtte

Hun blev født med gulsot, og i 1993 fik hun bortopereret sin beskadigede milt. I den forbindelse fik hun første gang morfin mod smerter, og pludselig indså hun, hvor let det ville være at ende som narkoman.

– Smerterne forsvandt med morfinen, og det var let at blive beroliget. Jeg følte det, som om jeg svævede på små skyer, siger Pia.

I 1994 blev hun gift, men det så ikke ud til at drømmen om at få et barn skulle opfyldes.

Hun opgav håbet om en kernefamilie og begyndte i stedet at uddanne sig til sygeplejerske.

Det havde tilsyneladende en positiv virkning, for Pia blev gravid, og den 17. juli 1997 blev sønnen Lennart født. Pia og sønnens far var lykkelige og sikre på, at den lille dreng ville gøre deres forhold stærkere.

Men det modsatte skete. Pia fik det svært, og der var ingen støtte at hente fra hverken hendes far, der boede langt væk, eller mor.

– Jeg hjalp min mor med madlavning, rengøring og vask, men selv fik jeg ingen støtte. Min mor hævdede, at hun kunne stoppe med at drikke når som helst. Det kunne hun ikke. Hun ville slet ikke erkende, at hun var alkoholiker, siger Pia.

Misbrugt som barn

Pias forældre var skilt, og under hendes opvækst var der mange fremmede mænd i hjemmet hos hendes mor. To af dem forgreb sig på Pia. Første gang var hun 10 år og anden gang 15.

– Mit følelsesliv blev ødelagt, og det er min mors skyld. Det lyder hårdt, men da hun døde som 54-årig, var det en lettelse. Nu vidste jeg, hvor jeg havde hende, siger Pia.

Sønnen Lennart kom i pleje hos en kvinde, der havde en hofteskade og som blev medicineret med præparatet Citodon, som kroppen omdanner til morfin.

Når Pia kom på besøg, hændte det ofte udelukkende for at få fingre i den medicinerede kvindes tabletter. Somme tider sagde Pia, at hun havde brug for noget mod menstruationssmerter, andre gange stjal hun dem bare.

Nu var Pia for alvor på vej ud i et misbrug, men blev gravid igen, og i 1999 fik hun sønnen Oskar 10 uger for tidligt. Han vejede blot 1.345 gram og målte 35 cm.

Afsløret

I 2001 fik Pia arbejde på et plejehjem. Også her stjal hun medicin fra beboerne, og hendes misbrug eskalerede i de tre år, hun var ansat.

I håb om at komme ud af det fik Pia arbejde som sygeplejerske på intensivafdelingen på Mölndal sygehus, for hun troede, at der her var bedre kontrol på medicin og tabletter.

– Jeg var sikker på, at jeg kunne klare min situation selv. Men snart brugte jeg alle kneb for at få fat på stofferne på min arbejdsplads, fortæller Pia.

Én af metoderne var at henvende sig på andre afdelinger på sygehuset og fortælle, at der manglede morfin eller andre præparater på intensivafdelingen. Pia tog dem selv, og til sidst var hun helt ude i tovene.

Snart lyste advarselslamperne hos kollegerne, og en dag blev hun hjemme opsøgt af en læge, en sygeplejerske og en personaleassistent fra sygehuset. Pia brød sammen og tilstod sit misbrug.

Misbruget fortsatte

Hendes mand havde længe syntes, at Pia opførte sig mærkeligt og fraværende. Men han havde ikke troet, at det var på grund af narkotika.

Pia skulle efter planen indlægges på psykiatrisk afdeling, men da der ikke var plads, måtte hun afgifte sig selv.

I januar 2005 begyndte hun som sygeplejerske på Sahlgrenska sygehus i Gøteborg, og her kendte cheferne Pias problemer. Hun svigtede totalt deres tillid og kunne ikke holde fingrene fra de forskellige former for medicin.

En dag havde hun taget så mange forskellige piller, at hun fik et epileptisk anfald. Hun blev anmeldt til politiet og dømt til terapi og regelmæssige narkotest.

Pia blev skilt, og da en anden mand flyttede ind, fulgte alkoholen med. Det misbrug, som hun hele livet havde foragtet, blev hun selv en del af.

Når det var værst, drak Pia dagligt. Alligevel fik hun i 2011 job i hjemmeplejen i Varberg. Ved ansættelsessamtalen fortalte hun åbent om sit misbrug og bedyrede, at hun havde lagt det bag sig.

Endelig fri

Men det varede ikke længe, før Pia begyndte at fifle med recepterne, ligesom hun stjal tabletter fra sine patienter. Der blev opsat et overvågningskamera i det rum, hvor medicinen blev opbevaret, og så var Pia afsløret. Denne gang lød straffen på 180 timers samfundstjeneste.

Da besluttede Pia at lægge sit liv om og blive narko- og alkoholfri.

I dag er det tre år siden, at hun lagde misbruget fra sig. Hun er medlem af foreningerne for anonyme narkomaner og alkoholikere, og hun lever som lykkelig single.

Den 27. marts 2018 fik hun på treårsdagen for sit nye liv tatoveret en blomsterranke på sin fod som tegn på, at hun ikke længere er misbruger.

– Når jeg har klaret det, som jeg har været igennem, kan jeg klare hvad som helst, siger Pia Andersson.