Vi glemte at være kærester

For ni år siden forelskede Gitte og Torben sig i hinandens humor. I begyndelsen lavede de sjov hele tiden, men efterhånden stoppede de helt med at grine. Alt det sjove var blevet til alvor og skænderier. Til sidst var stemningen så trist, at parret tog en drastisk beslutning for at få hjælp.

Vi glemte at være kærester

– Skal vi ikke gå på Dampmøllen og te os åndssvagt?

Det var Gittes forslag den vinteraften for ni år siden, hvor hun mødte Torben første gang på et værtshus i Thisted. Derfor gik de sammen på Dampmøllen. Et lokalt diskotek, hvor ingen af dem normalt satte deres ben, fordi målgruppen var de helt unge. Men den aften spekulerede de hverken i alder eller målgrupper. De teede sig bare åndssvagt.

Så åndssvagt, at Gitte måtte tage de højhælede sko af på vej hjem, fordi de mange timer på dansegulvet havde givet hende meget ømme fødder. Måske ikke den bedste årstid at smide skoene. Men den aften føltes det helt ligegyldigt, at hun gik gennem sneen på bare fødder. Når man først er blevet forelsket, mærker man sjældent, at det er lidt fodkoldt.

Torben havde ikke drukket alkohol den aften, så han kunne køre hjem. Da han satte sig ind i bilen, stod Gitte og trippede ude på det kolde fortov.

– Nå, men vi ses, sagde han og lukkede bildøren, hvorefter Gitte selv kunne trave hjem. Med andre ord: Det var tydeligvis ikke en galant gentleman, hun faldt for den aften.

Men faldt, det gjorde hun. Og Torben faldt for hende, selv om han måske havde en besynderlig måde at vise det på, da han drejede nøglen og trillede væk.

Læs også: Sådan bevarer du kærligheden i dit forhold

Grinene forsvandt

Humoren var det, de begge faldt for ved hinanden. Og humoren var det, som fyldte rigtig meget i deres forhold i begyndelsen. Hver gang, den ene sagde noget, vendte den anden det på hovedet. Tonen var grov, replikkerne hurtige og grinene høje.

– Vi havde det virkelig sjovt sammen. Lige meget hvad vi sagde eller gjorde, endte det med, vi grinede, smiler Gitte.

Men langsomt forsvandt grinene. Og som årene gik, og deres to børn kom til, blev humoren erstattet af en tung sky af dårlig stemning hjemme i huset i Thisted. Faktisk var skyen blevet så tyngende for to år siden, at de flyttede fra hinanden. Godt nok fandt de sammen igen, men deres forhold blev hurtigt så opslidende, at de sidste år tog en drastisk beslutning: De sagde ja til at medvirke i TV3-programmet ”Kærlighed i Krise”. Et program, hvor de gik med til at få sat overvågningskameraer op i deres egen stue, så to parterapeuter kunne følge med i deres hverdag.

Glemte at kysse

– Vi glemte hinanden. Da børnene kom, handlede alt om dem. Vi var kun forældre og ikke kærester, og vi holdt op med at kysse og kramme hinanden. Vi sagde bare farvel om morgenen. Hvis vi overhovedet sagde det, siger Torben og tilføjer:

– Det var bare ikke sjovt mere.

Alvoren kom første gang ind i parrets liv, kort efter de var blevet forældre til Albert for fem år siden.

Gitte havde det svært under sin barsel. Hun følte, at hendes barn skreg 80 procent af tiden, og hendes frustrationer gik især ud over den person, der var nærmest ved hånden: Torben.

– Jeg gik i min eget trummerum, og det fungerede virkelig ikke for mig. Jeg var rigtig ked af det, men det kom i stedet ud som vrede, når Torben kom hjem, siger Gitte, som i løbet af dagen kunne sende adskillige sure sms’er. Så vidste Torben, hvad der ventede, når han kom hjem efter en lang arbejdsdag.

– Nogle dage kunne jeg godt lige blive en time mere på arbejdet. Det var svært at komme hjem, når jeg hele tiden skulle passe på, hvad jeg sagde, og når jeg ikke kunne gøre noget som helst rigtigt, siger Torben, som med tiden fandt en nødløsning, der gav ham fred.

Når Gitte blev sur, kørte han sin vej. For det meste tog han et par timer i den lokale svømmehal og håbede, at stemningen var lettet, når han kom tilbage. Men Torbens flugt gjorde hverken noget godt for stemningen eller for Gittes humør.

Se også: Charlottes mand havde tvangstanker: Sune frygtede, han ville dræbe vores børn

Havde en fødselsdepression

Gitte fik det faktisk værre og værre. Et halvt år efter fødslen spurgte en sundhedsplejerske ind til Gittes tilstand. Hun konkluderede, der var grund til bekymring, og Gitte blev sat til at notere i et skema, hvor meget barnet græd i løbet af en dag. Da de bagefter sammen kiggede på resultatet, var det tydeligt, at Gitte ikke havde et barn, der græd 80 procent af tiden, sådan som hun helt sikkert følte det. Han græd faktisk kun fem procent.

Gitte havde ikke et utrøsteligt barn. Der var noget helt andet galt. Hun var ramt af en svær fødselsdepression.

Hun blev efterfølgende sendt til læge og fik antidepressiv medicin og senere psykologhjælp. Men den onde spiral var sat i gang, og da Torben og Gitte igen blev forældre, denne gang til den lille skønne Arthur, steg presset endnu mere.

Gik ud over børnene

– Til sidst begyndte det at gå ud over børnene. Især Albert. Ham skældte jeg også ud, når jeg blev sur på Torben. Det var rigtig synd, og jeg havde altid dårlig samvittighed bagefter, når jeg havde råbt, siger Gitte ærligt.

Det sjove var der også langt imellem.

– Vi misforstod hinanden hele tiden. Jeg kunne sige noget til Torben, som han ville have grinet af for fem år siden. Men nu syntes han ikke, det var sjovt mere. Sådan var det også med mig, erkender Gitte, som rakte ud efter eksperternes hjælp i TV3-programmet, fordi hun gerne ville redde sin familie.

Torben var også klar til at invitere både kameraer og parterapeuter indenfor i håb om, at det kunne lette på tingene.

Læs også: Jeanne blev svindlet af sin kæreste gennem 10 år

Godt at få snakket

De to parterapeuter Katrine Axholm og Martin Østergaard gav parret en masse råd og øvelser, mens optagelserne stod på i august sidste år. De gav dem også klovneparyk og rød næse på for at få dem til at finde humoren igen.

Siden har parret rykket sig en hel del. Men det største ryk skete dog, da Gitte for nylig fik programmet til gennemsyn. Siden har hun siddet og set det fire gange, og det har åbnet hendes øjne på en helt ny måde.

– Det har virkelig gjort noget ved mig at se mig selv udefra. Første gang tænkte jeg: Hold kæft, hvordan er det, jeg opfører mig. Det har i den grad fået mig til at tænke mig bedre om.

Det er godt syv måneder siden, optagelserne fandt sted, og selv om Torben understreger, at de altså ikke er blevet til et glansbillede, så er der en væsentlig ting, han er holdt op med: Han kører ikke væk, når der er dårlig stemning.

– Vi har stadig dage, hvor vi ikke er de bedste venner, men nu er jeg begyndt at spørge, hvad der er galt.

Gitte både smiler og nikker, mens Torben fortæller om sin nye måde at agere på.

– Den anden dag var jeg i dårligt humør, mens jeg stod og lavede mad. Så kom Torben ud og holdt om mig og spurgte, hvad der var galt. Det var bare så rart at få snakket om det i stedet for at gå og være indestængt sur.