Bliv aquafit - effektiv vandtræning

Vidste du, at de traditionelle træningsøvelser du laver hjemme i stuen eller i fitnesscenteret, er 3 gange så effektive hvis du udfører dem i et bassin hvor du ikke kan bunde!

Fotos: Colourbox.com

LÆS MERE OM SLANKEKLUBBEN OG MELD DIG IND HER.

4 gode grunde til at hoppe i bassinet og træne 3 gange om ugen:
• Træning i vand sætter gang i dit kredsløb, øger din forbrænding og toner dine muskler.
• Vandets strømninger giver 12 gange mere modstand til dine bevægelser, hvilket gør at du skal bruge flere kræfter på samme øvelser end på land
• I vand vejer du kun 10 % af din normale kropsvægt. Dette gør at du kan udføre øvelserne uden at belaste dine sener og led
• Vandets tryk dræner din krop for væskeophobninger som for eksempel hævelser i anklerne

Få gode øvelser til at blive strammet op inden sommeren.

Effektive vandøvelser:
Start din træning med at få pulsen op med 3 effektive konditionsøvelser hvor du får fat på de store muskelgrupper og øger din forbrænding.

• Twist: Lav en twistbevægelse hvor arme og ben kører modsat hinanden - cirka 20 gentagelser
• Sprællemand: Lav den traditionelle sprællemand. Start med små sprællemænd og lav derefter bevægelserne større - cirka 15 gentagelser
• Aquajogging: Løb med kroppen undre vandet, på præcis samme måde som du ville gøre over jorden. Selvom øvelsen er hård, så forsøg at løbe 6 baner a cirka 25 meters længde.


Fat på ballerne
• Sæt en badevinge om hver ankel. Stå med venstre side mod kanten og hold fast med den ene hånd. Kør højre ben ind foran dig selv og derefter bagved dig selv. Vend dig om og lav samme øvelse med venstre ben.

Læs: Træn intenst i en travl hverdag.


Lige på kanten
Disse øvelser kan du lave med overkroppen overvandet, på kanten af bassinet.
• Triceps: farvel til mormor-slaskearmen
Stå med ryggen til bassinkanten, placer hænderne på kanten med albuerne bøjet og pegende bagud. Løft og sænk din egen kropsvægt op og ned i vandet, mens du slapper af i skuldrene og spænder op i maven. Lav 3 sæt af 12 gentagelser.

• Biceps
Stå med brystet mod kanten af bassinet mens du placerer dine hænder udfra din talje med albuerne pegende skråt bagud.
Stræk så albuerne og løft overkroppen på fra vandet. Lav 3 sæt af 12 gentagelser.

Web-shoppen: Træn hjemme med stepbænk eller sjippetov

Supplér med træning over vandet
Selvom vandtræningen er effektiv, skal du stadig supplere med træning over vandet.
Din krop har brug for træning, hvor musklerne skal holde hele kropsvægten.
Derudover er det vigtigt at udføre træning der belaster dine knogler og mindsker risikoen for knogleskørhed.