Louise har tabt 35 kilo med Sense kuren

For Louise har det været overraskende nemt at omlægge sin kost efter Sense-kurens forskrifter. Så nemt, at hun har tænkt sig at leve efter principperne resten af livet.

Dame som har været på sense kuren

Jeg lever efter Sense kuren, og det bliver jeg ved med! 

28-årige Louise Hollegaard fra Tåsinge har tabt sig hele 35 kilo. De første kilo var en kamp. Dukan Kuren afløste suppekure, og Louise skiftevis tabte sig og tog på igen. På to år blev det til et samlet vægttab på 10 kilo.

– Så sagde min søster, at nu gik den ikke mere. Nu skulle jeg tabe mig. Og når hun siger det, så skal man høre efter, fortæller Louise.

Storesøsteren er lidt af et idol for Louise, for hun har selv tabt sig mange kilo, så Louise gjorde, som hun havde fået besked på. Hun tabte sig.

Det var i slutningen af juli 2016, og allerede i august fik Louise og søsteren lavet en tatovering, der siden har hjulpet Louise til en sundere livsstil.

– Når jeg har lyst til noget forbudt, så kigger jeg på tatoveringen og tænker: ”Søster siger nej!”. Den tatovering har gjort, at jeg nu endelig for alvor er kommet i gang, fortæller hun.

Kvinde sider i sofa

Søster-tatoveringen hjalp Louise igennem vægttabet. Hver gang hun fik lyst til noget usundt, kiggede hun på den og tænkte: Søster siger nej!

Vejede over 110 kilo

Louises vægt var kommet op over 110 kilo, da hun vejede mest. Det begyndte at gå galt, da hun fik en kæreste i 10. klasse. De levede af fastfood, chips og sodavand og dyrkede ingen motion. Louise tog 35 kilo på over tre år.

– Jeg sad bare og så fjernsyn fra morgen til aften. Jeg tænkte ikke over min vægt, men det påvirkede mig, at jeg ikke kunne gå i smart tøj som veninderne, siger hun.

Slank med Sense kuren: Smed 91 kg og fik livet tilbage

Louise brugte efterhånden størrelse 46-48, og hun husker tydeligt, den dag hun skulle købe festtøj til sin lillesøsters konfirmation. 

– Jeg havde helt klamme håndflader. Bare det at skulle gå ind i Zizzi. Jeg var bestemt ikke tilfreds med mit tøj den dag, fortæller hun.

Det var oplevelser af den slags, der fik hende til at kaste sig over den ene slankekur efter den anden. 

Tabte 2,5 kilo den første uge på sensekuren

En dag så hun en omtale af Sense på nettet.

– Det kan jo ikke være så nemt, tænkte hun.

Hun købte dog grundbogen og så guidevideoen på sensekost.dk, og så gik hun i gang. Den første uge tabte Louise sig 2,5 kilo, og nu, efter mere end et år på Sense, synes hun stadig, det er alt for nemt.

Slank med Gustav Salinas: Sådan opnår du vægttab

– Sense var lettere, end jeg havde regnet med. Jeg var så småt gået i gang med at tabe mig, inden jeg begyndte på Sense. Jeg havde styr på grøntsagerne og proteinerne, men hvis man bare spiser en salat, så er man jo sulten igen et par timer efter. Det, jeg manglede, var lidt mere fedt i maden, siger Louise og påpeger, at man kan gå i byen og spise ligesom alle andre, selv om man følger Sense-principperne.

– Hvis man for eksempel får lasagne, hører der som regel salat til. Så spiser jeg godt af salaten og lidt mindre lasagne, forklarer Louise, der har tabt sig alt mellem 3,7 kilo og 400 gram hver uge, og det er selv om hun ikke kan dyrke særlig meget motion.

Overvægtig kvinde

Louise, som hun så ud til sin lillesøsters konfirmation, hvor vægten næsten var på sit højeste. Hun var bestemt ikke tilfreds med sit tøj den dag.

Det søde liv

Det sværeste har været at holde sig fra slik og chips.

– De første 14 dage gik jeg i en stor bue uden om supermarkedernes slikafdeling. Jeg syntes, jeg kunne dufte det ud gennem poserne, fortæller Louise med et grin.

Hun arbejder i serviceafdelingen i Føtex i Svendborg, så fristelserne er lige foran hende hver dag.

– Jeg var stolt, når jeg kom ud af butikken uden at have købt noget af det usunde, siger hun.

Tidligere kunne Louise sagtens spise både én og to poser slik på en aften, eller hun kunne åbne en pose chips klokken ni søndag morgen og spise chips dagen igennem, til hun gik i seng. Det kunne blive til to-tre poser chips på en dag. Samtidig drak hun to liter cola hver dag og spiste burgere eller friturestegt mad i bistroen på jobbet.

Suzy tabte 40 kilo og opfandt slankekuren Sense

– Jeg drikker ikke cola mere, og jeg kommer heller ikke længere i bistroen. Jeg var altid træt og oppustet bagefter, og jeg kunne sidde og puste lidt, fordi jeg havde spist for meget, husker hun.

Nu har Louise madpakke med. For tiden består den af en dåse tun, mayonnaise og grønt, som hun spiser sammen med et stykke rugbrød.

– Jeg får ikke stivelse til alle måltider. Og når jeg får kødsauce, er det med squash-spaghetti til, fortæller hun.

Fra størrelse 48 til størrelse 38

Louise giver dog også sig selv lov til at spise lidt usundt fra tid til anden.

– Om lørdagen vil jeg gerne lige have lidt godt. Jeg prøver at begrænse det til én-to gange om måneden, og jeg sidder ikke og skovler ind. Det bliver jeg syg og dårlig af nu. Hvis jeg spiser for usundt, bliver jeg så oppustet, at jeg ligner en, der er i ottende måned, siger hun.

Sådan holder du dit nytårsfortsæt om vægttab

Louise er gået fra en størrelse 48 til størrelse 38. Hendes mål er at tabe sig fem kilo mere og komme ned på et normalt BMI. Hun vejer sig kun én gang om måneden.

– Hvis jeg er tilfreds med det, jeg ser i spejlet, så betyder tallet ikke så meget. Det var mit mål at kunne passe normalt tøj, og det kan jeg nu, siger hun glad.

Dame med sin hund

Motionen består tit af gåture med hunden, Dicksi.

I Ude og Hjemme nr. 2 kan du læse mere om Sense-kuren. Du får også:   

  • Madplan
  • Guide og tip
  • Opskrifter
  • Indkøbsliste
  • Energiberegning